Det sunde valg


Er du også ved at falde godt og grundigt i sundhedstrippet, fordi vi bare bliver bombarderet med informationer om, hvor vigtigt det er at spise sundt og leve sundt i det hele taget. Og det er da også vigtigt, og det er godt at være bevidst omkring sit kalorieindtag og sit bevægelsesmønster, men man må også godt leve livet. Det bliver simpelthen for surt, hvis du hele tiden skal gå og gøre alt op i kalorier og antal skridt.

Så husk også at give dig selv lov til at nyde de usunde fødevarer engang i mellem. Køb noget lækkert chokolade eller gå fordi konditoren og køb en lækker kage med hjem. Det der er vigtigt at huske i det store regnskab er, hvordan du lever i din hverdag, og ikke hvad du gør om fredagen eller lørdagen. Hvis du lever nogenlunde sundt i de fleste af ugens dage, så er det helt i orden og nødvendigt, at have en snydedag, hvor du forkæler dig selv og dine sanser.