Husk at komme ud i naturen hele året rundt


Naturen den skal vi bruge hele året rundt, og ikke kun om sommeren, når det er sjovt at være udendørs. Naturen er vores oprindelige habitat, det er her vi stammer fra og dermed også der, vi trives optimalt både i krop og sjæl. Naturen kan noget helt særligt, den får os til at falde til ro, den får os i balance med os selv, og dermed også med andre mennesker, ligesom vi får vores batterier ladet op på ny. Der er kun positive effekter ved at inddrage naturen i vores daglige liv, og derfor er det en skam at flere og flere bliver fremmedgjorte i og overfor naturen. Er du en af dem, der kommer alt for lidt udendørs, så skulle du prøve at lave om på det. Du vil hurtigt opleve at få en bedre trivsel ved blot at opholde dig 30 minutter dagligt udenfor. Du vil blive gladere, føle dig friere og i det hele taget få et løft i din livskvalitet til fordel for dig selv og dine omgivelser.